Hækkeklipning i Hjørring

Professionel hækkeklipning, sådan gør vi

Vi har 10 års erfaring med haver og grønne områder, og vi klipper alle typer hæk, fra bøg og liguster til thuja og laurbær. Vi er glade for både små og store opgaver, og vi kommer gerne ud, uanset om det er ti meter langs indkørslen eller hele grunden rundt.

Når vi er færdige, tager vi afklippet med os. Du skal hverken køre på genbrugspladsen eller have en bunke grene liggende bagefter. Vi kører ikke derfra, før haven ser ud, som den skal.

Du kan ringe efter os fra gang til gang, men vi kan også lave en fast aftale, så du slipper for at huske det. Mange af vores kunder foretrækker den løsning, fordi hækken så altid bliver klippet på det rigtige tidspunkt.

Hvor ofte skal hækken klippes?

Det er lidt et temperamentsspørgsmål. Nogle klipper hækken hver uge, men de fleste nøjes med en til to gange om året. Hækken vokser både i foråret og i sensommeren, og derfor er det mest optimale ofte at klippe den to gange årligt, nemlig i starten af juli og igen i august, når hækken ikke længere sætter skud. Alternativt kan du nøjes med starten af juli.

Bøg tåler et hårdt snit og klippes bedst sidst i juni eller i august. Liguster vokser hurtigt og har typisk brug for to omgange. Thuja skal derimod klippes lidt og ofte, for den skyder ikke igen fra det gamle træ, og klipper man ind i den brune del, bliver hullet stående.

Hvad koster hækklipning i Hjørring?

Prisen afhænger af, hvor lang hækken er, hvor høj den er, og hvor let den er at komme til. En lav, lige hæk er hurtigere end en høj hæk, der kræver stige, og derfor giver vi altid en fast pris, inden vi går i gang, i stedet for et løst overslag.

Fortæl os cirka, hvor mange meter hæk du har, og hvor høj den er, så vender vi tilbage med en pris. Opsamling og bortkørsel af afklippet er med.

Hækklipning til erhverv i Hjørring

Vi klipper også hække for boligforeninger, virksomheder og institutioner i Hjørring og omegn. Her giver en fast aftale som regel bedst mening: vi kommer på faste tidspunkter, og du kender prisen på forhånd, så det ikke skal forhandles hver gang.

Vi tilpasser os driften, så arbejdet ikke er i vejen for beboere, kunder eller medarbejdere, og vi rydder op efter os hver gang.

Vi kører i Hjørring og omegn

Vi hjælper både privat- og erhvervskunder i blandt andet Sindal, Hjørring og Frederikshavn og kører dagligt rundt i Vendsyssel.

Blæsten og saltpåvirkningen tæt på kysten slider på hække heroppe på en måde, man ikke ser inde i landet. Særligt thuja og laurbær kan blive brune i vindsiden, og en hæk mod vest skal ofte klippes lidt anderledes end en, der står i læ. Det tager vi højde for, når vi kigger på din hæk.

Kontakt os i dag

Ønsker du at høre mere om vores ydelser eller få et uforpligtende tilbud? Kontakt os direkte på telefon 22 62 33 20 eller send en e-mail til ornbolstotalservice@hotmail.com. Du kan også udfylde vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Få dit tilbud her